Skip to main content

Foreningens historie

Foreningen DBL-KOONSO blev stiftet af Aase Bonde lige før afrejsen til Burkina Faso i november 2011.

I min studietid på den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg i 1963 fik jeg en stærk drøm om at hjælpe mennesker i Afrika, og som bekendt er det jo aldrig for sent at handle på sine drømme.

I 2010 fik jeg for første gang mulighed for at besøge Burkina Faso. Året efter besluttede jeg at realisere min drøm ved at bygge en helt ny treklasses Primærgrundskole med indlagt solarlys samt toiletter til drenge og piger i landsbyen Tourouba. En Nissan Almera blev købt til formålet, da skolen skulle bygges ca 85 km t/r fra provinshovedstaden Tougan, hvor jeg lejede et hus. I samarbejde med Michel Lamboye Dieni fra Burkina Faso blev den nye skole opført af entreprenørfirmaet Traore Bakary i løbet af 3 mdr. Nye burkinske skolemøbler blev finansieret af DBL-KOONSO.

Den første sten blev lagt den 5. januar 2012, og mindre end tre mdr. senere stod skolen færdig – en sjælden præsentation i Burkina Faso. Den 12. maj blev skolen officielt indviet med deltagelse af gæster fra Den Danske Ambassade og Undervisningsministeriet i Ouagadougou.

Året efter overtog DBL-KOONSO lejemålet i Tougan. I februar 2013 gjorde DBL-KOONSO det muligt at finansiere en totalrenovering af den gamle og nedslidte treklasses primærgrundskole i Tourouba,  så den fremstår som en tro kopi af den nye skole. Renoveringen tog halvanden måned.

De to bygninger danner herefter en seks-klasses Primærgrundskole med ca 350 elever. Siden 2017 er elevantallet steget til ca 550. Antal elever pr klasse blev reduceret fra 117 ned til 65 elever, - og de elever der årligt bestod deres Nationale Afgangseksamen for at gå videre i Secondærskolen er siden 2014 steget fra ca 10% til gennemsnitligt 85% årligt.

I 2014 blev skolen af Undervisningsministeriet udnævnt til ”Examination Center”, hvilket betyder, at alle afgangselever fra syv omkringliggende landsbyer herefter tager deres årlige eksamen i Tourouba. Det er en meget betydningsfuld begivenhed for det lille lokalsamfund.

AESF og DBL – KOONSO`s samarbejde har medført:

At Primærgrundskolen i dag har ca 550 elever. (Før 2012 ca 315 elever) Forældrene i landsbyen har i 2012 forpligtet sig til at sende deres børn i skole. I samarbejde med lærerstaben sørger forældrerådet for den daglige vedligeholdelse af skolen. At antallet af elever pr klasse er nedsat fra ca 117 til ca 65 elever.

At den store nye seksklasses Primærgrundskole i Tourouba i 2015 er blevet udnævnt til ”Examination Center” for 6 landsbyer, og det er et stort plus for landsbyen Tourouba i Sahelbæltet. At gennemsnitlig 85% af skolens afgangselever hvert år består deres National Eksamen for at gå videre i Secondærskolen. (Før 2012 bestod kun mellem 5 – 10%).

Undervisningsministeriet har i 2019 givet grønt lys til opførelse af en ny toklasses Primærgrundskole i Tourouba, som skal huse ca 130 første og andenklasses elever, som indtil har fået undervisning ude under et stråtag. Ovenstående beslutning blev taget for at bibeholde det lave antal elever pr klasse i den store Primærgrundskole.

I nov. 2013 startede vi med at sende to containere (en 20`og en 40`) til Burkina Faso. Det blev frem til 2022 til i alt otte store 40´ containertransporter indeholdende hospitalsudstyr, så som røntgenapp. – ultrascanners – tandklinikudstyr – autoclaver – øjenudstyr – endoscoper – laboratorieudstyr – senge – operationslejer – oprationslamper – kuvøser – udstyr til fødeklinik – 2 ambulancer – skolemøbler – computer – solceller – symaskiner – væve – mm.

Alle disse Blue Water Shipping og GTS forsendelser har medført:

  • At 6 hospitaler er opkvalificeret pga. bedre undersøgelses- og behandlingsmuligheder.
  • Etablering af en fødeklinik
  • Etablering af tandklinik
  • Etablering af en røntgenafdeling
  • Etablering af en øjenklinik

Derudover har vi iværksat initiativer for at styrke fællesskabet.

I 2014 blev fodboldklubben ”Fodbold for Miljø” etableret. Med fodboldudstyr fra Danmark, - og en indsats for at holde landsbyen ren, har klubben bidraget til et stærkere sammenhold.

I 2015 blev væveforeningen ”Song Taaba” stiftet med støtte fra DBL-KOONSO, som har doneret symaskiner og væve. Formålet er, at give unge og udsatte piger mulighed for at skabe sig selv en fremtid.

De seneste 75 år har der stort set ikke fundet en udvikling sted i Tourouba, men med alt det nye der er sket, er der nu skabt en forandring med håb. Landsbyens beboere har etableret en Udviklingsforening, som sammen med Ældrerådet og vores lokale samarbejdspartner AESF (Association Education Sans Frontiere) arbejder for at vejlede og støtte den nye udvikling.

Vores tætte samarbejde med AESF har medført, at myndighederne i Burkina Faso på eget initiativ har bakket op om vores arbejde.

Myndighedernes opbakning:

1. Myndighederne har i 2017 opført en ny fødeklinik i Lankoue med håbet om, at vi året efter donerede medicinsk udstyr.

2. Myndighederne har i 2019, .. året efter de fik doneret røntgenudstyr fra Danmark,.. opført en ny bygning til dette formål.

3. Myndighederne har i 2020 opført en ny toklasses Primærgrundskole i Tourouba til de små elever. De har hidtil siddet under et stråtag for at bibeholde det lave antal elever pr klasse i den store seksklasses Primærgrundskole.

Pga. uro i landet har Michel ikke været i Tourouba siden 2019, hvorfor der endnu ikke forefindes billeder af den nye toklasses Primærgrundskole.

4. Myndighederne har givet tilladelse til renovering af en gammel nedlagt tandklinik, …..samt renovering af et stort lokale på det offentlige hospital i Tougan.

Det har gjort det muligt for os at etablere en tandklinik med plads til 2 patienter,…..OG en øjenklinik i henholdsvis 2016 og i sommeren 2024.

GENERATIONSSKIFTE:

På generalforsamlingen på Benniksgaard Hotel den 23. oktober 2024 gav formand Aase Bonde roret videre til sin næstformand gennem fire år Majbritt Laurine Frødstrup, som Aase har kendt og agtet siden hun var en ung kvinde. Det er med stor glæde og en dyb taknemmelighed Aase overlader DBL-KOONSO`s fremtidige arbejde til Majbritt og hendes nye bestyrelse, som ønsker at fortsætte foreningsarbejdet på det fundament, der er blevet lagt siden starten i 2011.

En helt speciel stor og hjertelig tak blev givet til foreningens bestyrelsesmedlemmer, der gennem årene har støttet op om foreningens arbejde, samt  til alle danske sponsorer der gennem årene har støttet DBL-KOONSO`s arbejde i Burkina Faso. Må ”denne støtte” fortsætte ind i foreningens nye æra sammen med ønsket om en stor opbakning til den nye formand Majbritt Laurine Frødstrup og hendes nye bestyrelse.

En særlig stor og hjertelig tak skal her ved denne lejlighed  rettes til DBL-KOONSO`s tætte samarbejdspartner siden starten i 2011 Michel Lamboye Dieni,…..formand for AESF (Association Education Sans Frontiere) i Burkina Faso.

Må dette gode samarbejde med den nye bestyrelse i DBL-KOONSO fortsætte langt ind i fremtiden.

Gensidig forståelse og respekt for forskelligheden, ærlighed og ansvarlighed er nøglen til at sikre, at projekterne forbliver bæredygtige nu og i fremtiden.

 

Kærligst

Aase


V/ Forperson Majbritt Laurine Frødstrup
Skodborghusvej 5, 6600 Vejen
Tlf. +45 2162 1870
Mail: info@burkinaskole.dk

Foreningens humanitære arbejde i Burkina Faso kan støttes af såvel private som virksomheder. 

Ved bankoverførsel til Danske Bank reg# 1551 konto 11011934 eller MobilePay 65 52 21

Persondata og cookiepolitik

Foreningens vedtægter

Free counters!   |   Made by webdesign-midtals.dk  Logo Webdesign MidtAls 150 mobil  2023

 

We use cookies

We use cookies on our website. Some of them are essential for the operation of the site, while others help us to improve this site and the user experience (tracking cookies). You can decide for yourself whether you want to allow cookies or not. Please note that if you reject them, you may not be able to use all the functionalities of the site.