Efter en meget travl julemåned,….og sammen med Jørgen, Erling og Arne, at have pakket en stor 40`container med afsendelse den 5. januar rejste jeg den 2. januar til Burkina Faso. Her ankom jeg om eftermiddagen til hovedstaden Ouagadougou, hvor Michel og Pascal fra AESF tog imod mig i lufthavnen. Dagen efter kørte vi i 30 gr varme til Tougan, en strækning på 240 km, hvor jeg blev hjertelig modtaget. Da vi ankommer til Tourouba er de unge mennesker i fuld gang med at spille fodbold. De to nye skolebygninger ses bagerst til venstre. De efterfølgende dage tilbragte jeg med at få mig etableret i Secteur 7 for de næste tre måneder,…og få kommunikationen til omverdenen op at stå. Mere nyt i næste uge. Hilsen Aase.
Kære læsere. Som nogen måske allerede har læst på vores hjemmeside, fik vi ”i tolvte time” af BLUE WATER SHIPPING, Esbjerg sponsoreret en 40`containertransport til Burkina Faso. Fantastisk. Jeg var den 19. december til et inspirerende møde med Kurt Skov og hans kone Gyrithe Skov i Esbjerg. Det blev for mig en meget stor oplevelse. Herefter fik vi rigtig travlt. Jørgen og jeg har flere gange været i Haderslev for at hente hospitalsudstyr, og den 23. december kørte vi til Randers for at hente ambulancen fra Falck Danmark. Sammen med Jørgen, Erling og Arne pakkede vi containeren mellem jul og nytår, og den 2. januar rejste jeg fra Hamborg til Ouagadougou i Burkina Faso. Michel og Pascal fra AESF var i lufthavnen for at modtage mig, og dagen efter kørte vi til Tougan, en strækning på ca. 240 km, hvor jeg af de lokale blev hjertelig modtaget. De efterfølgende dage tilbragte jeg med at få mig etableret i Secteur 7 for de næste tre måneder…. og at få kommunikationen til omverdenen op at stå. Michel har for øjeblikket meget travlt med at få alle vigtige papirer, der vedr. hans ansøgning om pension samlet, og sendt til diverse myndigheder for at han kan få udleveret sin pension. Michels sidste officielle arbejdsdag var den 31. dec. 2015. Herefter har Michel, AESF og jeg nogle forberedelser omkring containerens ankomst i midten af februar måned. En opsamling med efterfølgende rapport over det arbejde vi sidste år satte gang i, samt møder med henholdsvis AESF, de lokale, og myndighederne i såvel Tougan som Tourouba vedrørende udstyret i containeren. Takket være AESF`s formand Michel er alle møder med såvel lokalbefolkningen, som myndigheder, samt dokumenter der vedrører de 4 projekter klar til, at arbejdet kan blive udført med en timeline på i alt 4 måneder, den dag DBL-KOONSO får den økonomiske mulighed. (Yderligere informationer fås ved henvendelse til DBL-KOONSO) Der er mulighed for at følge os på vores nye hjemmeside www.burkinaskole.dk, hvor jeg kontinuerlig vil sende billeder hjem til Niels. Også alle rejsebreve vil blive lagt ind efterhånden som de bliver skrevet. Som I nok kan høre, er der roligt hernede, så jeg nyder i øjeblikket at få slappet lidt af og nyde det dejlige vejr. Vi har mellem 28 og 32 gr i skyggen. Nu vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt og inspirerende nyt år i 2015, og på vegne af DBL-KOONSO benytte lejligheden til at sige alle en stor og hjertelig tak for al den hjælp i på hver jeres måde har støttet vores humanitære arbejde i Burkina Faso. Kærlig hilsen fra Aase i Tougan.
Med kurs mod Burkina Faso blev den 5. januar lastet på skibet “Merete Mærsk” i Århus. Den 22. januar vil skibet ankomme til Tanger, hvorefter containeren lastes over på verdens største containerskib “Mærsk Mc-Kinney Møller”. Den 26. januar går turen videre til LOME, hvor den vil ankomme den 14. februar. Med lastbiltransport vil containeren blive kørt til hovedstaden Ouagadougou i Burkina Faso, hvor den vil ankomme til Terminalen omkring den 21. februar, hvor AESF`s bestyrelse Michel, Pascal, Bakary og jeg vil være og modtage den. Aase.
Fredag den 23. januar klokken 7 var planen, at Michel og jeg ville køre ca. 75 km ud til en lille landsby, som af Staten har fået en ny Secondærskole, der i dag officielt skulle indvies. Vi ville meget gerne have overværet denne store begivenhed, men som det ofte kan gå hernede i Afrika, gik dagen ikke som planlagt. Ca. 45 km udenfor Tougan ville min lille bil ikke mere. Solen var allerede kommet højt på himlen, så det kunne gå hen og blive en hed oplevelse, at stå på en øde landevej kun omgivet af små spredte landsbyer. Heldigvis havde Michel sørget for, at vi bag i bilen havde en køletaske med lidt koldt at drikke. Den første bilist, der langt om længe endelig kom kørende, stoppede op for at se om der var noget han kunne være os behjælpelig med. Han var meget venlig og behjælpsom. Michel havde heldigvis bag i bilen et nyt tov-træk købt i Danmark. Vi blev spændt efter mandens Mercedes, og så gik det langsomt mod Tougan igen. Bilen er nu atter på værksted. Desværre må vi se i øjnene, at det kun er spørgsmål om tid, før den kollapser fuldstændigt. Det vil være en katastrofe, da det for os herefter vil være helt umuligt, at arbejde videre med vore projekter på grund af afstanden til vores fokus område. OK,….vi er optimistiske, og håber, at de også denne gang får lappet bilen sammen, så vi kan komme på landevejen igen. Eller der melder sig måske en glad giver i Danmark, som gerne vil sponsorerede en brugt firehjulstrækker til et godt formål. Hvem ved. Hvis alt går vel, er planen, at vi tager til Tourouba i næste uge for at holde møde med indbyggerne. På mandag har vi en aftale med Preferen i Tougan, DPEBA, MCD dr. Kabore og Hochkommissæren. Det bliver spændende.
Hilsen Aase.
26. januar
Mandag den 26. jan. havde Michel og jeg et godt informations- møde med Preferen i Tougan. Det er en yngre mand med visioner. Han gav udtryk for, at når vi har brug for hjælp, vil han gerne være os behjælpelig. Preferens arbejdsområde er, at administrere et Department, som består af mange små landsbyer, og at varetage arbejdet omkring administration af det kollektive. Det sidste arbejdsområde hørte før ind under en Borgmester, men tiderne har ændret sig på baggrund af den politiske situation i oktober 2014 således, at borgmestrenes arbejdsområder fremover vil blive varetaget af Prefeer.
Om tirsdagen var vi til møde med MCD (Medicin Chef du District) Dr. Kaborè. Michel og jeg fik en grundig orientering om hospitalsudstyret, som blev sponsoreret sidste år. Dagen efter var jeg på Hospitalet for at se udstyret i funktion. For eksempel har man med ultra-scanner i løbet af året undersøgt ca. 102 gravide kvinder. Et myom blev diagnostiseret hos en kvinde, som på denne baggrund blev overført til sygehuset i Ouagadougou. Det var tydeligt at se, at de var fortrolige med udstyret. Lægerne er stolte af udviklingen og parat til at få udvidet deres viden om brug af ultra-scannerens mange muligheder enten i Danmark eller, at vi får mulighed for at formidle at en læge bliver sendt til Burkina Faso. Interesserede bedes på baggrund af ovenstående venligst henvende sig til vores forening DBL-KOONSO. Under mit besøg på hospitalet fik jeg også lejlighed til at se fødeafdelingen, det så jeg nemlig ikke sidste år. Det gav mig et indtryk, der næsten ikke er til at beskrive. Det skal opleves. Fødelejet er elendigt. Der er ingen tekniske hjælpemidler eller faciliteter af nogen art. At få smertestillende under selve fødslen er også en by i Rusland. Det er ganske simpelt naturen der bestemmer…….. Når kvinden har født, ligger moderen i et lille rum sammen med sin nyfødte baby. Her bliver de i 1-2 dage, hvorefter de kan tage hjem. Den 21. februar ankommer den tredje container til Burkina Faso, og igen vil der blive stor glæde over de mange gode effekter, som denne gang vil blive distribueret ud til både Hospitalet i Tougan og Sundhedscentrene i Lankoue, Rassoli og Gourboula. Kærlig hilsen fra Aase i Tougan.
Se billeder tilhørende artiklen herunder.
Dr. Kabore står ved et sug .
En fødende kvinde på et dansk fødeleje på fødestuen i Tougan.
Møde med dr. Kabore på hospitalet i Tougan.
En mor med sit nyfødte barn.
Besøg på hospitalets fødeafdeling.
Et scanned billede.
En mor med sit nyfødte barn.
Dr. Kabore og Dr. Traore er ved at demonstrere ultrascanneren for mig.
Ambulance.
30. januar
Fredag den 30. januar kørte Michel, Ramon og jeg til Lankoue for at overvære en officiel ceremoni. En Prefer skulle opgraderes til også at varetage en borgmesters arbejde fremover. Ceremonien blev overværet af Vice Hochcommissæren med hele sin stab af sikkerhedspersonale, samt officielle myndigheder fra området. Det var en interessant oplevelse. Efter ceremonien fik vi hjemme hos Preferen serveret kylling og drikkevarer. Inden vi kørte tilbage mod Tougan havde Michel arrangeret et møde med den ansvarshavende mandlige sygeplejerske på Sundhedscentret i Departement byen Lankoue. Det var et sørgeligt syn der mødte mig. Det gamle sundhedscenter, som indeholder en skadestue, en fødeafdeling, Pharmacia og et depot, er i en tilstand der er endnu mere ubeskrivelig end fødeafdelingen på Hospitalet i Tougan. Undersøgelseslejet til henholdsvis gravide kvinder og tilskadekomne personer er brikse bygget op af cement, og ovenpå belagt med hvide fliser, som man bruger i badeværelser herhjemme. Der er ingen madrasser. Man ligger på de rå fliser. På fødelejet var der i fodenden en ring, (oprindelig skulle der være to, en til hver fod), som kvinderne stikker deres fødder ind i, når smerterne bliver for voldsomme. Der er ude i de små sundhedscentre generelt ingen mulighed for at få anæstesi under fødslen da der ingen læger arbejder på sundhedscentre. Opstår der komplikationer er de på sundhedscentret i Lankoue ca. 45 km fra det nærmeste hospital, som ligger i Tougan. Er fødslen gået i gang før man når hen til fødeklinikken, skal man betale fuld pris for assistance. Det betyder, at de fødsler der går i gang på vej derhen, vælger man at føde barnet ude i bushen uanset det er nat eller dag. Transporten fra en landsby til en fødeklinik foregår næsten altid siddende bag på en cykel, og afstanden til en fødeklinik er oftest ca. 6-8 km og på meget dårlige jordveje. Generelt kommer kvinder til graviditetsundersøgelse på Sundhedscentret ca. hver tredje måned. Her bliver kvinden bl.a. undersøgt for om barnet ligger rigtigt, og får ilt nok. Hvis ikke det er tilfældet, får moderen et naturprodukt, der bevirker, at der næsten aldrig er brug for at give barnet ilt efter fødslen. De tekniske hjælpemidler som vi kender her hjemme, er en by i Rusland. Selv autoclaven virker ikke optimalt. Brønden er også ude af drift, så man er henvist til at bruge vandet fra en meget gammel og beskidt brønd. Lugten omkring brønden er ubeskrivelig dårlig. Til Sundhedscentret er der knyttet tre specialuddannede sygeplejersker, der døgnet rundt varetager det daglige arbejde. Der er alene ca 30 fødsler pr måned foruden almen konsultation. Ambulancen, som er en trehjulet knallert med et overdækket lad, betjener 8 små landsbyer under Departement byen Lankoue. I midten af februar ankommer containeren, og vi er derfor allerede nu begyndt at planlægge, hvor de forskellige enkelte dele skal distribueres hen. Vi håber, at knallert-ambulancen kan blive udskiftet med den ene af de to ambulancer fra Danmark.
Kærlig hilsen fra Aase i Tougan.
Se billeder tilhørende artiklen herunder.
Møde i Lankoue.
Det er fra venstre Sekretæren, Vice Hochcommissæren og preferen.
Det officielle billede efter indsættelsen.
Efter frokosten hos preferen.
Efter det officielle møde med preferen o.s.v. Den ansvarshavende sygeplejerske informerer os om arbejdet på Sundhedscentret.
Efter det off. møde besøger vi sundhedscentret i Lankoue.
Medicinen der er til rådighed for de 8 små landsbyer.
Brønden der IKKE virker. Det koster ca. 3500 kr at få den repareret, og det har de ikke.
Ambulancen i Lankoue.
Knallert-Ambulancen indeni.
Toilettet til sundhedscentret i Lankoue.
Sundhedscenteret.
Her bliver børnene vejet.
Undersøgelseslejet på Skadestuen i Lankoue.
Sundhedscentrets personale henter vandet fra denne gamle brønd.
Fødeafdelingen.
En kvinde der lige har født.
Mor og barn.
Babyen er næsten lige født.
Her ligger de kvinder der har født.
Sygeplejersken vasker sine hænder.
Bemærk ringen til fødderne.
Sygeplejersken demonstrerer at ligge på fødselslejet.
Pharmacia.
Det er fra venstre Sekretæren, Vice Hochcommissæren og preferen.
2. februar
Tirsdag den 2. februar havde vi møde med den nye Haut Commissaire i Tougan. For lige at præcisere systemet lidt mere er der 13 Regioner i Burkina Faso med hver deres tilhørende Guvernør. Guvernøren er den øverste myndighed i hver af de 13 Regioner. Herefter er det Haut Commissairer, som er den øverste myndighed i Regionernes Provinser, og til sidst er det Preferen, der er den øverste myndighed for Provincernes Departments. Vi er i Regionen Boucle du Mouhoun, som består af 6 Provincer, hvoraf Province du Sourou med ”hovedbyen” Tougan er det område, hvor vi arbejder. Provincen består af 8 Department, hvoraf Department Lankoue er leder af 8 små landsbyer herunder også Tourouba, hvor vi har koncentreret vores indsats. Mødet hos Haut Commisairen var, at give ham informationer omkring AESF`s og DBL-KOONSO`s arbejde i Provinse du Sourou nærmere betegnet Tourouba. Også han gav positivt udtryk for det arbejde, der allerede er blevet udført, og at han vil være meget velvillig og positivt indstillet, når vi har brug for hjælp til vore kommende projekter.
7. fedbuar
Et billede på Mamadous kontor af Province du Sourou med "hovedbyen TOUGAN, og hvor man kan se strækningen på ca 75 km over Kiembara til Lankoue. Den lille landsby Tourouba hører ind under Departemenbyen Lankoue, og ligger ca 6 km øst for Lankoue.Den 7. februar var jeg med Michel i Departementbyen Lankoue, hvor der blev afholdt et politisk møde på baggrund af landets krisesituation. Jeg kan se og høre, at folket rører på sig, men det er svært for dem at komme helt frem med deres budskab, da de fleste hverken kan læse eller skrive, og så mangler de rent mentalt også de fornødne ”værktøjer” at arbejde ud fra. Det var bl.a. en af årsagerne til, at indbyggerne havde bedt Michel om at lede mødet, og samtidigt vejlede dem. Michel er som bekendt en nylig pensioneret universitetsuddannet professor i engelsk og har været i Europa indtil flere gange,hvor han bl.a.i et år har studeret sprog i England. Det er derfor meget indlysende, at han er i stand til at formidle en udvikling fra et STAMMEsamfunds mentalitet over HAVE og AGER brugs mentalitet til en INDUSTRI mentalitet, der endnu er i sin vorden i Burkina Faso.. Den industri der er i landet, er som oftest drevet på udenlandske hænder, og det bliver landets indbyggere jo ikke meget klogere af……………………. Michel leder mødet og vejleder indbyggerne. Viceborgmesteren med en politisk plakat……..
Mødet i Lankoue foregik midt på torvet, og med byens indbyggere som tilskuere. Stole blev sat op i en rundkreds til de indvolverede personer, som en efter en fik mulighed for at ytre sig. Det er typisk for Burkinerne, at når noget går i hårdknude, er der pludselig en person til stede, der laver det hele om til noget som alle folk kan le ad. På den måde afleder de en negativ konfrontation. På et tidspunkt kunne jeg høre på deres tonefald, at noget var ved at spidse til, og straks kom der en sjov mand hen og fortalte sjove historier, så de alle sammen klukkede af latter. Sproget de talte var på deres stammesprog på henholdsvis MOORE og SAN.
Den sjove mand holder en lattertale ……..
Søndag aften den 8. februar mødtes Michel og jeg til en lille uofficiel sammenkomst med den nu nyudnævnede DPENA (Directeur, Provincial, Education, Nationale, Alphabetisation) in Province du Sourou ZERBO MAMASDOU.
Det off. møde hos Mamadou
Der var stor gensynsglæde. Jeg mødte Mamadou, da jeg for første gang sammen med Michel besøgte den lille landsby Tourouba i januar 2011. Mamadou var på det tidspunkt skoleinspektør i Kiembara, og her var hans arbejde at føre kontrol over 28 Primærgrundskoler i området. .
Mamadou, Aase og Michel foran Rådhuset.
For at få lov til at se skolen skulle vi have en officiel tilladelse fra Mamadou. Senere har han været med til Ceremonien, da den første sten blev nedlagt i januar 2012 og til selve Indvielsen af den nye skole i maj 2012. Tirsdag den 10. febr. var Michel og jeg på officiel besøg på Mamadous kontor, hvor vi bl.a. ønskede ham hjertelig tillykke med sit nye job, og fortalte ham om vore kommende projekter. Også Mamadou vil til enhver tid meget gerne fortsætte med at være os behjælpelig i vort arbejde.
I den kommende uge skal vi til Ouagadougou for at være tilstede, når de åbner containeren i Terminalen. Den sidste måned får vi meget travlt. Med containerens ankomst til Ouagadougou og derfra til Tougan, flere møder med myndighederne vedrørende oprettelse af en øjenklinik i Tougan eller i Kiembara. Distribution af udstyr til diverse hospitaler. Se på muligheder for etablering af en net-cafe i Tougan. Officiel etablering af den nystiftede væveforening Song Taaba i Tourouba, og til Dedougou vedrørende et vandprojekt i Tourouba. Kan vi nå det, skal vi også se en køkkenhave i området af Tougan.
Rejsebrev uge 11 – 2015 Containertransporten doneret af åbnes i Ouagadougou.
For anden gang indenfor kun 1 uge kørte vores chauffør Ramon, Michel og jeg fra Tougan den 10. marts for sammen med Bakary fra AESF, at være til møde igen hos Bollore i Ouagadougou .
Mr. Koanda Adama og Michel ved vores første møde hos Bollore den 5. marts. Mødet hos Bollore den 10. marts med Mr. Koanda Adamo, Seydou Guira, sekretæren, Michel, og Bakary.Mødet gik godt og dagen efter tog vi ud på Terminalen for at overvære containeren blev åbnet. Det ER "vores" container"
På Terminalen i Ouagadougou. Det var et stort øjeblik for bestyrelsen fra AESF og jeg at se, da terminalfolkene skar den plomberede dør fri.
Plomberingen fjernes. Dørene åbnet.
Så ambulancen kunne trækkes ud og ind i den store hal.
Det ser ikke ud af så meget men da det først kom ud fyldte det rigtig meget.
Herefter bar de møjsommeligt styk for styk det resterende materiale ud og lagde det i orden i hallen. Intet gik i stykker under denne flytning, og alt blev møjsommeligt gået efter og nedskrevet. Rapporten vil herefter blive sendt til toldmyndighederne, og Preferen i Tougan. Vi afventer nu spændt på, hvornår rapporterne er færdigbehandlet, for først herefter kan containeren blive transporteret til Tougan.
DBL-KOONSO og AESF (DK – BF)
Vi forventer, at den ankommer først i næste uge, og så får vi rigtig travlt med bl.a. aflæsning, udpakning og sortering. Herefter skal vi have det distribueret ud til samtlige institutioner, og det vil I høre meget mere om senere………………….
Ramon med monitoren.
Inspektion. Ramon tjekker ambulancen.
Som I kan se, har jeg taget fotos. Jeg må indrømme, at det næsten ikke er til at forstå, at alt dette materiale har, sammen med ambulancen, været i en 40`container. Jørgen, Jens og Arne har virkelig gjort et flot stykke arbejde, da de pakkede containeren. For mig ser det ud til, at man nu mindst skal bruge to 20`containere for at kunne transportere det hele til Tougan…..vi får se hvad de finder ud af…..
Alt står nu pænt stillet op bagerst i højre side af billedet. Når papirerne er klar pakkes det hele i en anden container og køres til Tougan.
Ambulancen, som LMSIGN Sønderborg har sat skilte med DK,BF og ambulance på, skal indregistreres i Ouagadougou, og det kan godt tage en uge eller to. Ramon, der som tidligere nævnt også er mekaniker, vil herefter hente den i Ouagadougou, og køre den til Tougan. Efter et par anstrengende dage kørte vi tilbage til Tougan igen tidlig torsdag morgen inden temperaturen nåede op på de ca 37 – 40 gr. og denne gang var vi noget mere lettede end i sidste uge. Det er tydeligt at mærke, at bilen har fået to nye støddæmpere, så vi kom denne gang hjem helt uden problemer, og en god oplevelse rigere……………
AASE i Burkina Faso
UGE 12 Forrige søndag havde jeg en meget ubehagelig oplevelse jeg godt kunne have været foruden. Jeg var ved at lave pomfritter til aftensmaden, da jeg i et øjebliks uopmærksomhed så, at olien stod i høje flammer. Jeg havde intet andet valg end hurtigt at tage fat i gryden, og få den ud af køkkenet. Det gav mig en voldsom forbrænding på min højre arm, som jeg nu får behandlet på Hospitalet i Tougan. Heldigvis skete der ikke mere, og armen er nu langsomt ved at heles takket være en meget fin behandling på hospitalet i Tougan. Jeg får forbindingen skiftet hver anden dag, og Michel er flink til at hjælpe mig. Heldigvis har jeg fire gange om ugen to søde damer, der kommer og gør rent og vasker tøj. Inden jeg rejser hjem bliver loftet og væggene i køkkenet malet. Denne oplevelse betød desværre også, at jeg ikke nåede at komme hjem til mit kære barnebarns 20 års fødselsdag, og det var jeg selvfølgelig meget ked af.
Det ser nu rigtig godt ud, og der er ingen betændelse. Jeg får en fin behandling på sygehuset.
Hospitalet i Tougan.
UGE 13 – 2015
CONTAINERENS ANKOMST TIL TOUGAN Efter tre anstrengende ture til Ouagadougou vedrørende containeren…. ankom den endelig til Tougan den 24. marts. Med hjælp fra AESF`s medlemmer m.fl. har vi nu fået læsset af og sat i system i Secteur 7. Intet væsentligt er gået i stykker under transporten fra Danmark til Tougan. De efterfølgende dage har vi arbejdet i døgndrift med at få forskelligt udstyr gjort klar til fremvisning ved mødet på tirsdag med bl.a. Preferen og MCD Dr. Kabore med flere. Herefter vil hospitalsudstyret blive distribueret ud til diverse modtagere. Af hensyn til distributionen og min arm har jeg valgt at forlænge mit ophold med 2-3 uger, for at få så mange gode resultater med hjem som overhovedet muligt. Det vil sige, at jeg først er hjemme igen enten den 14. eller den 19. april.
På baggund af DBL-KOONSO`s omkostninger vedrørende den officielle Ceremoni ved aflevering af en ambulance til hospitalet sidste år, har vi denne gang meldt ud, at der IKKE vil blive sponsoreret en Ceremoni ved en overrækkelse af en ambulance i år. Vi får se hvad der sker…
Min arm er i god bedring. Sygeplejersken har lavet et fint stykke arbejde med de få ting han har til rådighed. Jeg fik at vide, at Hospitalet årlig modtager 500.000 cfa fra Ministeriet i Ouagadougou til selve driften af HELE hospitalet. Det er omregnet ca. 6.000 kr. Det giver virkelig stof til eftertanke………….
Ankomst til Secteur 7 i Tougan.
Aflæsning.
Alle hjælpere.
Vi har lavet en plan, hvor det hele skulle stå.
Efter aflæsning startede vi med at pakke alle 82 flyttekasser op og sortere indholdet til de respektive modtagere. Vi arbejdede helt til den lyse morgen. Op ad dagen tog vi fat på de sidste 29 flyttekasser.
UGE 14 Sortering, rengøring og besigtigelse af udstyr: Efter nogle meget hektiske dage med sortering og rengøring af alt udstyr kom Preferen i fredags for at gennemgå al materiale med AESF`s formand Michel. Preferen var meget begejstret over at se det fine hospitalsudstyr fra Haderslev Sygehus samt en hel del øjenudstyr.
Preferen får vist udstyret. Preferen vil med glæde søge Ministeriet i Ouagadougou om lov til at etablere en øjenklinik på det offentlige hospital i Tougan. Der er ingen øjenklinik i hele Province du Sourou. Befolkningen har kun mulighed for at blive ”undersøgt”af en øjenlæge en gang om året, hvor han kommer til byen i et par dage. Den nærmeste øjenlæge ligger 100 km fra Tougan. Det vil derfor gavne den lokale befolkning rigtig meget, når det vil lykkes os i fællesskab, at få etableret en øjenklinik i Tougan. Chefen for MCD dr. Kaborei midten, hans medarbejder og Michel til højre.
I dag havde vi besøg af M. Ouattara, der er Surgery Chief, og Messenger M. T. Bassirou. Også de gennemgik al udstyr, og var meget glad over hvad de så. Surgery chefen og hans medarbejdere på inspektionsbesøg. Her er de ved at se en af de 7 operationsborde vi har med herned.
Senere på dagen kom MCD (Medical Center Department) Dr. Kabore, og en medarbejder. Kabore blev utrolig glad over at se operationsbordene, samt monitorer, Ultrascannere, mikroskop, elektrocardiographer, øjenudstyr, laser-kirurgi med mere. Da MCD er chef for hospitalet i Tougan, samt alle Sundhedscentre i hele Province du Sourou er det naturligt, at han bliver informeret om hvad AESF, i samarbejde med DBL-KOONSO, har besluttet at give til Sundhedscentrene i Lankoue, Rassoli og Gourbala. Touroubas medicinmand får en lille papkasse med hovedsageligt forbindinger og plaster. En dag vil vi få besøg af folk fra forskellige afdelinger på hospitalet, så som fødeafdelingen, laboratoriet, skadestuen, børneafdelingen m.fl. De skal hver især udpege det udstyr, som de har mulighed for at gøre brug af. Også i år har DBL-KOONSO været heldig at få en ambulance doneret af Falck. Ambulancen fra sidste år har været flittigt i brug, men de sidste måneder har den stået stille på grund af problemer med gearkassen. Da hospitalet årligt kun modtager 6000 kroner fra Ministeriet til driften af hele hospitalet, er det forståeligt, at der ikke har været penge til istandsættelse. Ministeriet har givet MCD Dr. Kabore grønt lys til at få ambulancen repareret. AESF og DBL-KOONSO håber, at se ambulancen på gaden igen inden jeg rejser hjem. Ambulancen fra i år vil blive doneret til Departementbyen Lankoue, hvor også Tourouba, Rassoli og Gourbala hører ind under.
Ud fra et tæt samarbejde med AESF giver DBL-KOONSO i fuld tillid vores samarbejdspartner Michel Lamboye Dieni ansvaret for donationerne i Burkina Faso. På denne baggrund vil Michel i samarbejde med sin bestyrelse, udfærdige et dokument med benævnelse af det hospitalsudstyr, der vil blive doneret til hospitalet samt de tre Sundhedscentre. Dette dokument vil blive sendt officielt til Hochcommisairen, Preferen i Tougan og Lankoue, samt til de offentlige serviceafdelinger under hospitalet. Denne handling vil forhindre evt. salg af de donerede gaver, og at tilegne sig udstyr til eget privat forbrug. AESF vil løbende føre kontrol over de respektive gaver, og herefter sende DBL-KOONSO en rapport.
Brøndexcursion
Igen fik vi problemer med vores lille Nissan Almera. Vi skulle ud at se på en brønd i området af Tougan, da bilens nøgle pludselig knækkede. Vi er ikke i besiddelse af en reservenøgle. Gode råd var dyre……. Næste dag tog Ramon på motorcykel til Ouaghia, ..en strækning på 90 km. Med tilbage havde han en mekaniker, der er ekspert på dette område. I løbet af ca to timer havde han fikset bilen, så den kunne starte med den nye nøgle. Efter endt arbejde og en god dagløn, kørte han på sin knallert tilbage til Ouaghia. Næste dag tog vi på brønd excurcion sammen med entreprenøren Traore Bakary. Brønden er 30 m dyb, og skal forsyne et jordområde på ca 3-4 ha med vand til en køkkenhave. Vi fik demonstreret, hvordan vandet blev hentet op og ledt ud på jorden, samt en udførlig forklaring over brøndens opbygning og størrelse. Det er meningen, at der om kort tid skal graves kanaler, så at vandet kan ledes hen til de respektive områder af køkkenhaven. Jeg har set sådan et anlæg i Lanfjera for to år siden, og det virker. De køkkenhaver jeg normalt ser, har bare en brønd, hvor kvinderne pr håndkraft henter vandet op, og det er et kæmpe arbejde.
Det er AESF og DBL-KOONSO`s håb, at det en dag kan blive økonomisk muligt, at få etableret en lignende køkkenhave/brønd i Tourouba. Det vil, sammen med projektet ”Rent drikkevand”, give alle indbyggerne i landsbyen et stort løft i deres levestand, som vil medføre en ny udvikling, der kan komme til at række langt ind i fremtiden.
Brønden er 30 m dyb.
Michel ved brønden med de to brøndborere fra entreprenørfirmaet Bakary i Tougan.
Her er de ved at forberede op hentning af vandet.
Generatoren tilsluttes.
Billedet taler for sig selv.
UGE 15
Ankomst til Rådhuset i Lankoue.
Ceremonien i Rådhussalen. Fra venstre Preferen, Aase, Michel og Zondou.
Her overrækker jeg gaverne til Lankoues chef for Healthcentret.
Michel til repræsentanten fra Rassolie.
Her er det repræsentanten for Gourbala der får et håndtryk.
Her holder vi så på en mørk landevej midt i Afrikas hjerte. Heldigvis fik mændene hurtigt ordnet problemet. Det var godt vi havde vand med i bilen, og aircondition. Når jeg steg ud af bilen var det som at gå ind i en sauna.
Dr. Adamos bil.
Dr. Adamos chauffør med Toyotaens batteri.
En minderig dag
Afrika er Afrika og hvad der tilhører………………….
Vi havde håbet og planlagt at få besøg af Preferen,(Hochcommisairen var bortrejst) om mandagen, men det blev desværre først onsdag den 15. før Preferen og dr. Kabore med stort følge kunne komme. Det var vigtigt, at Preferen var til stede, og så hvad der blev givet til hospitalet. Det hele tog ca. fire timer før de havde fået set alt igennem, inden de bar det hele forsigtigt ud på en bil og i fire omgange kørte det til hospitalet. Da vi var færdige var klokken efterhånden blevet mange. Heldigvis havde vi pakket ambulancen dagen før vi skulle køre til Lankoue og Tourouba, men pludselig kunne vi ikke starte ambulancen, så det hele var lige ved at gå i vasken, men vi fik den i gang igen. Det var batteriet. Da vi endelig var klar til at køre til Lankoue og Tourouba, ville ambulancen igen ikke starte. Ramon tog resolut vores bil-batteri, (som vi har lånt fra en anden bil), og satte batteriet i ambulancen. Det betød bare, at nu kunne vi ikke komme af sted. Der var ikke plads i ambulancen til både Ramon, Michel, Rosalie og jeg kunne køre med. Hvad gør vi nu. Heldigvis hørte dr. Adamo om vores problem og lånte os sin store firehjulstrækker med chauffør.
I Lankoue ventede Preferen og sundhedspersonalet spændt på vores ankomst. Rasolie og Gourbalas sundhedspersonale var også repræsenteret. Gaverne blev bragt ind i Rådhusets mødelokale, og en lille officiel ceremoni med taler blev afholdt. Herefter gik vi op til Preferens hus og fik lidt at spise og drikke. (kylling og en sodavand/øl). De var meget taknemmelige for alt hvad de har fået af bandager, instrumenter, toiletstole med mere.
Da vi var færdige i Lankoue nærmede klokken sig 17.30. Vi havde stadig et besøg vi skulle nå, inden vi skulle køre til Tougan igen. Heldigvis ligger Tourouba kun 6 km fra Lankoue. Da vi ankom til Tourouba blev vi glædelig overrasket. Det var et fantastisk syn der mødte os. Rigtig mange indbyggere var mødt op for at modtage os. To væve, der blev sponsoreret sidste år til den nye forening ”Song Taaba” (mutuality service) i Tourouba, var aftenen før blevet transporteret fra Koudougou til Tougan. En væverske og en ung pige der er oplært hos formanden Rosalie, vil om kort tid starte op med at give unge piger en uddannelse i at væve. De har også fået et par symaskiner, så man med tiden kan give unge piger fra hele området en uddannelse, der giver dem mulighed for at skabe sig en bedre tilværelse. Rosalie, en væver og den unge pige havde sat de to væve plus den gamle væv op, og påbegyndt en vævning. Snorene gik hele vejen rundt om Tennes hus. Det var tydeligt at se, at de vidste hvad de havde med at gøre. De laver et meget fint håndværksarbejde, som jeg inderlig håber, vi en dag kan sælge i Danmark. Under hele denne ceremoni var det en utrolig oplevelse at se, at rigtig mange børn og voksne spændt fulgte med i hvad der foregik. Det var en ubeskrivelig følelse, at SE og MÆRKE alle disse indfødtes interesse i, hvad der nu sker i deres lille landsby Tourouba. Der blæser i hvert fald nye vinde……….
Væversken, Rosalie og den unge pige.
Rosalie ved væven.
Væversken i Tourouba.
Elever på skolen ‘Samaritaene’ ved donationen 2015.
Solen var nu så småt ved at gå ned, så det var tid til at sætte næsen hjemad, men... da vi havde kørt ca. 45 km var der ikke mere benzin på ambulancen, og solen var gået ned. Det betød, at det var bælgmørkt. Men atter var vi heldige. En mand fra en nærliggende landsby fik fat i 10 l diesel, men nu ville ambulancen ikke starte. Dr. Adamos chauffør tog batteriet fra firehjulstrækkeren, og med den til hjælp fik de ambulancen i gang igen.
En meget glad ældre dame får her en noget mere behagelig kørestol med hjem.
En ældre mand der i årevis har holdt sig hjemme p.g.a. gangbesvær, hvor han brugte en stok, får her af Michel udleveret en rollator. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke møder ham nede i byen med et stort smil på læberne.
En gammel dame får af Michel udleveret en rollator. Bemærk venligst den stok hendes barnebarn står med. Den var alt andet end let at gå med.
Godt trætte kom vi efter en lang og hård dag igen hjem til Tougan.
Ps. Torsdag den 16. blev der om morgenen afholdt en lille ceremoni på skolen ”Samaritaine” i Tougan, som giver voldsramte piger en treårig uddannelse i at sy og lave mad. Donationen på 10 symaskiner vil blive givet som gave til de dygtigste elever efter endt uddannelse.
Det nye operationsleje fra Danmark
Det Danske Mikroskop på hospitalets Laboratorie i Tougan.
Hospitalets nuværende undersøgelsesleje.
Hospitalets nye undersøgelsesleje, som skal afløse det gamle leje……Fotoet er taget dagen efter at det hele blev hentet, så de har ikke nået at få det hele på plads.
Hospitalet har fået 2 Operationslejer fra Danmark.
Operationslejet i Tougan, som nu bliver afsløst af vores operationsleje fra Danmark.
Herfra kørte vi til hospitalet i Tougan for at tage fotos af donationen fra dagen før. Fredag den 17. kørte vi til Ouagadougou for at jeg lørdag middag kunne være hjemme i Danmark igen efter 3½ måned med masser af berigende oplevelser fra hjertet af det afrikanske kontinent Burkina Faso.
UGE 16
Et stamme- og havebrugssamfund i rivende udvikling…………… Det er nu 3 måneder siden jeg kom til Burkina Faso for at være behjælpelig med at modtage og distribuere hospitalsudstyr med mere til diverse modtagere. Det har atter været nogle begivenhedsrige måneder, hvor jeg virkelig føler……. jeg lever…………… At samarbejde med en befolkning, og finde den platform, hvor vi gensidigt forstår hinanden, er en stor og meget berigende udfordring. Jeg har før i mine rejsebreve været inde på menneskets forskellige udviklingstrin. En ting er at læse f.eks. Ken Wilbers interessante bøger, en anden ting er at være i de forskellige udviklingstrin ”face to face.” Det har lært mig utrolig meget, og min konklusion er, at vi gensidigt har rigtig meget at lære af hinanden. Jeg er burkinerne dybt taknemmelig for denne lærdom. Formålet med denne rejse er blevet opfyldt til fulde, ikke mindst takket være det store arbejde, som specielt Michel, formand for AESF har stået for. 40`containeren, som vi fik sponsoreret af Blue Water Shipping Esbjerg, kom godt herned, og alle møder vedrørende de kommende projekter blev fulgt op fra sidste års undersøgelser af et: A. Nyt Sundhedscenter i Tourouba, som består af en fødeklinik en skadestue, og to boliger til to nurser, der er ansvarlig for den daglige drift. B. ”Rent drikkevandsprojekt”. C. ”Køkkenhaveprojekt” med dertilhørende brønd i håb om, at vi kan få alle disse 3 projekter realiseret i Tourouba. Det er ikke lykkedes os at få en netcafé op at stå. En forretningsmand i Tougan har bygget et hus og indkøbt computere og kopimaskiner til en Netcafé, der åbner om kort tid. Det er vi selvfølgeligt meget glade for, da hoved-formålet jo er, at give de unge mennesker mulighed for at gå på nettet. Vi kan sagtens finde brugere til vore computere på anden måde, evt. på en skole, som har indlagt elektricitet. Endnu ingen Secondære skoler i Tougan har installeret computere til deres elever, så vi får se…… Det nystartede ”vævecenter” er nu en realitet, som vi med stor opmærksomhed følger fremover. De har en meget god formand og lærer i Rosalie, som er sygeplejerske og født og opvokset i Tourouba. Til de unge drenge i Tourouba har Jørgen i DBL-KOONSO lavet to fodboldmål og skaffet fodboldtøj og sko til de fleste. Drengene har døbt deres fodboldhold ”Fodbold for miljø”, og de er indstillet på, at de en til to gange ugentlig går rundt i Tourouba og indsamler skrald der ligger og flyder i landsbyen. En klasse på Sønderborg Statsskole har doneret 600 kr., som vil blive brugt til indkøb af specielle poser til opsamling af affald.
Alt i alt må vi sige, at der siden 2012 blæser nye vinde i den lille landsby Tourouba, så vi afventer spændt på, hvad tiden vil bringe.... Aase i Burkina Faso
Forretningsmanden Malik, der gennem årene støtter op om vores arbejde på forskellige måder.
Michel og Aase siger hermed tak til alle der har støttet op om vore projekter i Burkina Faso. Vi ser med forventning frem til, at vi måske kan få igangsat de kommende projekter der alle tilsammen har en timeline på 4 mdr. med start i november i 2015.
Aase i Burkina Faso
2. Juni 2015
En glædelig meddelelse. Efter nogle måneders stilstand er Ambulancen 2014 i fuld drift igen. Hospitalets ledelse i Tougan fik, via Ministeriet, økonomisk mulighed for at få Ambulancen repareret, så den igen betjener et stort område. Det gav os noget arbejde og tog sin tid, men på den lange bane kan AESF og DBL-KOONSO konstatere, at de offentlige myndigheder også på dette område samarbejder med os på en meget berigende måde for alle parter. Vedrørende Ambulancen fra 2015 må vi desværre meddele, at den endnu ikke er afleveret til ledelsen på Hospitalet i Tougan. Den står opbevaret hos AESF. Baggrunden er, at der, som nævnt i et andet indlæg, ikke er mere strøm på batteriet, og et nyt batteri har DBL-KOONSO desværre ikke økonomi til. Der er stadig en del hospitalsudstyr tilbage, som vi ikke nåede at distribuere ud inden min hjemrejse. I uge 20 fik Michel besøg af bl.a. General Direktøren for Regionen Boucle de Mouhoun`s største hospital i Dedougou. Han blev meget glad og taknemmelig over at få doneret den store ultrascanner, monitor, og et operationsleje med mere.
Ambulancen 2014. En lille ceremoni vedr. ambulancen 2015. Fra venstre chaufføren, MCD, General Direktøren, Michel og to læger.
Også hospitalet i Toma har fået en del udstyr, så nu er alt hospitals-udstyr stort set afleveret. Det har for os alle været en meget stor glæde, at se de forskellige institutioner modtage gaverne fra Danmark, - og ”udstyret” fremover vil selvfølgelig løbende blive ”fulgt op” af såvel AESF som DBL-KOONSO.
Oktober 2015
Efter en travl og begivenhedsrig sommer hjemme i Danmark har foreningen den glædelige meddelelse, at DBL-KOONSO igen i år har fået sponsoreret en 40`containertransport til Burkina Faso af: Blue Water Shipping Esbjerg. Vi forventer, at sende containeren afsted sidst i oktober. Også denne gang er der hovedsageligt hospitalsudstyr m.m.. Hospitalsudstyret har Sygehusene i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg sponsoreret til DBL-KOONSO. Skolemøbler fra Agerskov Ungdomsskole, diverse ting fra loppemarkeder, Botex, Musik med mere, Kontor Syd, Sønderborg Statsskole, Adsbøl Friskole og private. Sommeren igennem er gået med at søge penge til vore projekter, og at samle udstyr, der via hjælp til selvhjælp kan være med til at fremme udviklingen i det store vestafrikanske land Burkina Faso i Sahelbæltet.
For hvert år jeg har været i Burkina Faso har jeg med egne øjne set, hvordan vandstanden i rigtig mange brønde er sunket år for år. Den globale opvarmning med deraf følgende vandmangel til både mennesker, dyr og planter rykker ubønhørligt nærmere år for år……..derfor har vi brug for DIN HJÆLP ………………..
November 2015
Donationer: Fredag den 30. oktober kom Jørgen, Arne, Erling og Egon og pakkede en 40`container i løbet af 8 timer. Vi fik stort set alt med, hvad vi har samlet, lige fra ultrascanner, monitorer, medical udstyr, sygepleje artikler, instrumenter, hospitalssenge og øjenudstyr fra henholdsvis Eva Ottovad, Havnbjerg Lægehus, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Sygehuse. Med i containeren var igen flere symaskiner, værktøj og farmerredskaber m.m.
Om mandagen kom Blue Water Shipping, der igen sponsorerer en containertransport, og hentede containeren for at køre den til Århus, hvor den med verdens største container-skib Mathilde Mærsk den 6. november kastede anker med kurs mod Burkina Faso. Forventet ankomst til Ouagadougou den 14. december. Følg ruten på vores hjemmeside.
De næste forberedelser er gået i gang. Første december flyver jeg til Burkina Faso, for sammen med AESF, at være med til at modtage og distribuere alt udstyr ud til diverse institutioner, følge op på vore projekter, og bane vejen for nye. Fra midten af december kan man, som alle de foregående gange, læse mine rejsebreve om livet i Burkina Faso. DBL-KOONSO fik til Generalforsamlingen den 26. Oktober den glædelige meddelelse, at få sponsoreret en CHARETY af Dir. Mads Friis , Hotel Benniksgaard. Pengene vil gå ubeskåret til DBL-KOONSO. Arrangementet finder sted den 26. november kl. 18.30 på Benniksgaard, og byder på en fire retters menu. Pris 499 kr pr person. Underholdningen er sponsoreret af mentalisten Jan Hellesøe kendt fra TV “Fuck med din hjerne”, musik og sang af Tim Hansen, og en auktion med gaver fra erhvervslivet. Auktionen ledes af den pensionerede journalist Torben Ølholm.
I øjeblikket er vi i fuld gang med at søge om at få sponsoreret auktionseffekter, og lave folder med informationer om hvad aftenen byder på. Så snart folderen er klar med flere detaljer, vil den blive lagt ind på vores hjemmeside. På glædeligt gensyn den 26. November klokken 18.30 på Benniksgaard, Gråsten. Tilmelding senest den 23. November på tlf. 22334454 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
JULEBREV 2015
En kærlig julehilsen til jer alle her fra Burkina Faso….
Min ankomst til Burkina Faso den 1. december er en stor omvæltning. Fra en temperatur på 8 grader op til ca. 32 graders varme er en behagelig ændring, men at køre 240 km fra Ouagadougou til Tougan, hvoraf halvdelen af strækningen nærmest er som at køre på en gammel dansk markvej med store huller, kan virkelig tage pusten fra èn. Det tog 8 timer at køre strækningen i en meget gammel og faldefærdig bus, så det var en hård tur, men på en måde også meget spændende og anderledes. På baggrund af de meget dårlige veje og min lille Nissan Almeras nuværende tilstand valgte Michel at tage bussen til Ouagadougou for at hente mig. Det viste sig da også det var en god ide, da vi allerede på vores første tur i Tougan punkterede, så vi i hast måtte købe to såkaldt nye dæk. Alle fire dæk er totalt nedslidte. Det første jeg generelt registrerede overalt var en helt speciel energi af glæde og lettelse hos befolkningen over at have overstået et præsident-valg, der blev gennemført helt uden blodsudgydelser, og på et demokratisk grundlag. Det er helt fantastisk ja helt enestående i Afrika. En sådan bedrift burde efter min, og i øvrigt mange andres meninger, komme i medierne på et langt højere plan end de udsendelser man normalt får serveret. Desværre må vi konstatere indtil nu i hvert fald, at vi mennesker generelt kun ønsker at fokusere på krig og elendighed i stedet for at rette opmærksomheden på de mange gode og positive beretninger der findes ude omkring i verden. Om Burkinerne kan man sige, at de virkelig lever op til deres lands navn, som betyder ”Værdighedernes land”. Nu skal fremtiden vise, hvilke ændringer der herefter vil komme. Jeg har nu fået mig godt etableret i vores hus i Tougan, og er igen parat til at modtage en 40` container sponsoreret af Blue Water Shipping Esbjerg. Vi forventer dens ankomst mellem jul og nytår. Fredag morgen kørte vi til Tourouba (60 km) Det tog 4 timer mod normalt 1½ time. Foreningen ADT, som står for ”udvikling i Tourouba” er stiftet af unge mennesker fra Tourouba, men som nu studerer i Ouagadougou. De har over tre dage arr. en ceremoni for hele landsbyen, og bedt Michel om at være deres ”Goodfather”. Denne udvikling skal ses i lyset af det arbejde Michel har gjort for sin fødelandsby op gennem årene, og ikke mindst gennem de sidste 4 års intensive arbejde mellem AESF Burkina Faso og DBL-KOONSO Danmark. Det var en stor oplevelse for mig at deltage. Den første dag blev holdt med officielle taler, musik og stammedans. Om lørdagen var der en stor fodboldkamp på den nye fodboldbane, hvor de to nye danske mål er blevet placeret. De to grupper fra foreningen ”Fodbold for miljø” var begge fra Tourouba. Den ene gruppe havde gule bluser på, og den anden havde grønne bluser, hvorpå der stod Sydbank. Det var helt sjovt at se. Sistnævnte vandt kampen 2-0. Om aftenen var der dans til den lyse morgen. Søndag var der evaluering af hele ceremonien, og herefter blev der mellem to nyplantede biobab træer nedlagt de første ler-sten til et lille hus med kontor til foreningen ADT. Alt i alt en rigtig spændende weekend, hvor jeg igen på meget nært hold oplevede at leve i en lille afrikansk bushlandsby uden nogen form for helt basale fornødenheder, så som rent drikkevand, gode toiletforhold, varieret kost, og en god seng etc. …. Det hele er meget primitivt, men den indre varme, glæden og indbyggernes egen stolthed som menneske, er der ingen i hele verden, der kan fratage dem. Jeg er meget ydmyg og taknemmelig over at få lov til at være en del af dette fællesskab.
Om eftermiddagen tog vi igen turen hjem til Tougan.
Nu vil Michel og jeg samt indbyggerne i Tourouba, personalet på hospitaler/sundhedscentre i Tougan, Dedougou, Toma, Lankoue, Rassoli og Gourbala og de officielle myndigheder ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og inspirerende nyt år med tak til alle involverede i BF og DK samt de danske sponsorer, som er med til at gøre dette arbejde muligt. .
Aase i Burkina Faso.
Hen på aftenen kom alle vindere rundt til mange hytter og sang og dansede.
Fodboldkamp i Tourouba.
Fodboldkamp i Tourouba.
Fodboldkamp i Tourouba.
Martin på besøg hos sin 90 årige bedstemor i hendes lille lerhytte. Bemærk den danske kørestol i baggrunden.
We use cookies on our website. Some of them are essential for the operation of the site, while others help us to improve this site and the user experience (tracking cookies). You can decide for yourself whether you want to allow cookies or not. Please note that if you reject them, you may not be able to use all the functionalities of the site.
den 5. januar lastet på skibet “Merete Mærsk” i Århus.
åbnes i Ouagadougou.
